Maldiverne er kendt for deres kridhvide sandstrande, turkisblå hav og svajende palmer – tre elementer, der for mange indbegrebet af den ultimative paradisferie. Ud over de eksklusive private øer med luksusresorts findes der også et stort antal lokale øer og atoller, som tilbyder en ligeså skøn rejseoplevelse.
For mange opfattes Maldiverne som et uopnåeligt rejsemål, da prisen ofte ligger på 40.000 kr. pr. person eller mere. Rejser til de lokale øer kan dog gennemføres fra cirka 12.000 kr. pr. person, afhængigt af sæson og rejsetidspunkt.
Maldiverne er et muslimsk land, hvilket betyder, at der er forskel mellem resort øer og lokale øer. Resort øerne, som ejes og drives af hotellerne, må servere alkohol og tilbyder de ikoniske vandbungalows, som mange kender fra reklamer og brochurer. På de lokale øer er alkohol derimod ikke tilladt.
På lokaløerne bor og lever den lokale befolkning. Her finder man skoler, restauranter, kiosker og mindre hoteller, og man får et unikt indblik i hverdagslivet på Maldiverne. Havet er det samme krystalklare som ved resortøerne, og strandene hører til blandt verdens smukkeste. Samtidig er prisniveauet markant lavere – et hovedmåltid koster i gennemsnit omkring 50 kr., og drikkevarer er ligeledes prisvenlige.
Der findes mere end 150 lokale øer i Maldiverne, hvoraf mange kan nås fra Malé Lufthavn med speedbåd på under to timer.
Vi har besøgt en håndful af disse lokale øer og tilbyder rejser hertil, baseret på vores egne erfaringer og lokalkendskab.
Thoddoo
Afslappende ferie i paradis på lokal øen Thoddoo. Øen byder på to smukke badestrande, placeret i hver sin ende af øen: Sunrise Beach og Sunset Beach.
Sunset Beach strækker sig over cirka én kilometer med fint, hvidt sand og krystalklart hav. Her er der rig mulighed for at finde rolige områder, hvor I kan slappe af i solen og nyde dagen i fredelige omgivelser. Ved strandens indgang findes en lille bod, hvor der sælges frisk frugt såsom vandmelon, mango og papaya samt kokosnødder og hjemmelavet kokos- og mangois. Blot få skridt ude i vandet kan I snorkle og opleve farverige fiskearter og havskildpadder.
På øens modsatte side ligger Sunrise Beach, hvor I kan se stingrays tæt ved vandkanten. Stranden er også ideel til snorkling og afslapning i de mange ophængte hængekøjer, mens I nyder udsigten over havet.
Thoddoo har desuden et udvalg af restauranter med både lokale og internationale retter samt kiosk og supermarked. Øens stemning er afslappet og autentisk, og de lokale er imødekommende og hjælpsomme. Her er de perfekte rammer for at koble helt af og nyde ferien i et roligt tempo.
I bliver indlogeret på det familieejede Rihiveli Residence Thoddoo. Her serveres en traditionel morgenmad bestående af blandt andet tun og tortilla samt æg, toast, pandekager og frisk frugt. Hotellet tilbyder gratis lån af snorkeludstyr, og ønsker I at udforske øen, kan cykler lejes i receptionen. Fra hotellet er der kun ca. fem minutters gang til Sunset Beach.
Rihiveli Residence tilbyder desuden en række tilkøbsudflugter, herunder dykkerture, morgen- og aftenfiskeri, snorkelture, delfinsafari samt dagsture til private resorts.
Noget helt særligt ved Thoddoo er øens frodige landskab med flere frugtplantager. Her dyrkes blandt andet papaya, vandmelon og mango, og mange steder kan I opleve, at frugten går direkte fra planten til jeres hænder.
Det tager 30 minutter at gå fra den ene ende af øen til den anden. Strandene findes i begge ender af øen, mens midten rummer blandt andet fodboldbane, restauranter og kiosker.
Et måltid på øen koster typisk omkring 45 kr. for lokale retter med indisk og asiatisk inspiration, mens pasta, pizza og amerikanske retter ligger på ca. 70–80 kr. Portionerne er generøse, og drikkevarer er prisvenlige.
Vigtig information om lokaløer på Maldiverne:
Alkohol er forbudt og sælges ikke på lokaløerne. Det er dog muligt at tilkøbe dagsture til private resorts, hvor ophold, frokost og alkohol er inkluderet. Hotellet kan vejlede jer om de forskellige resorts, I har mulighed for at besøge.