Tag forskud på sommeren
AFREJSEDATO
23. april - 30. april
30. april - 06. maj UDSOLGT
INKLUDERET I REJSEN
Fly fra København til Kreta (Chania) t/r
7 nætter i valgte værelseskategori
Håndbagage
Indchecket kuffert (maks 23 kg.)
PRISER PER PERSON
(2 personer per værelse)
Studio Garden View = 3.499 kr.
Suite Garden View = 3.699 kr.
Suite Sea Front = 4.299 kr.
I skal bo på det familieejet hotel, Corinna Mare, der er perfekt placeret blot 5 minutter fra den populære sand- og badestrand Kalamaki, og som støder lige op til den kendte strand, Agioi Apostoloi. Er du ikke til sand mellem tæerne, så har hotellet 2 pools med smuk udsigt udover havet, hvor I tilmed kan nyde en flot solnedgang. Og skulle I få lyst til forfriskninger, så har hotellets poolbar åbent.
Fra hotellet er der blot 5 km. til Chania centrum med gode shopping- og udflugtsmuligheder. I kan også besøge den flere hundrede år gamle bydel med den venetianske havn, der med sin særprægede arkitektur, er noget man bør opleve.
Værelserne har små tekøkkener, så det er muligt at have sin egen mad I det lille køleskab eller man kan tilkøbe morgenmad på hotellets restaurant, Corinna Star Restaurant. En middag på restaurantens terrasse hvor I ser solnedgangen, er noget der skal opleves. Ikke kun solnedgangen, men restaurantens mad er dejlig og I kan glæde jer til middelhavsinspireret mad.
FLYINFO
Udrejse 23. april kl. 06:30 (CPH) - 11:00 (CHQ)
Hjemrejse 30. april kl. 11:45 (CHQ) - 14:10 (CPH)
Udrejse 30. april kl. 06:30 (CPH) - 11:00 (CHQ)
Hjemrejse 06. maj kl. 20:20 (CHQ) – 22:45 (CPH)
I flyver direkte fra Københavns Lufthavn (CPH) og lander i Chania lufthavn på Kreta (CHQ).
Der flyves med Norwegian Airways på både ud- og hjemrejsen, og alle tider er lokaltider. Der tages forbehold for, at flyselskabet kan ændre i flytiderne
Vi gør opmærksom på at Noelle Travel ikke kan bestemme flypladserne. Alle Noelle Travel rejsende vil sidde sammen og man er velkommen til at bytte pladser på flyet, hvis man ikke får siddeplads med sine medrejsende.
TRANSFER
Det er 30 minutters kørsel til hotellet fra lufthavnen og en taxa koster ca. 35 EUR.
PRAKTISK INFORMATION
Der er et begrænset antal pladser til salg. Du er velkommen til at kontakte Noelle Travel på info@noelletravel.dk, hvis den ønskede afrejsedato eller værelseskategori er udsolgt.
Ved køb skal I oplyse jeres informationer som de står i jeres pas. Det er vigtigt at disse er korrekte, da oplysninger overføres til jeres flybilletter og kan ikke ændres uden gebyr.
Indenfor 24 timer vil du blive kontaktet af en rejsekonsulent for at bekræfte oplysninger på alle rejsende samt betalingsoplysninger.